4,6/5 på Trustpilot

Book møde

Bestil katalog

Et kig ind i teknikken bag husene

Der ligger utroligt meget teknik bag de selvforsynende huse. Det hele skal nemlig hænge sammen for at fungere optimalt lige fra strømforsyning til udnyttelse af varmeenergien i boligen. Vi sætter en ære i, at det hele bare spiller, og derfor vil vi selvfølgelig gerne tage jer med bagom kulissen. Nedenfor har vi kigget på nogle af de store teknikinstallationer, så du kan få et kig ind i teknikken her hos os.

Solceller

Solceller er vores huses primære strømforsyning. Hvad de færreste ved er, at solceller faktisk ikke kun producerer strøm, når solen skinner. De producerer strøm i alle de lyse timer, hvilket har stor betydning for strømtilførslen til huset. Det betyder altså, at strømmen til din opvaskemaskine kan komme direkte fra solcellerne, selvom der er overskyet. Solcellerne forsyner ikke kun husholdningsapparater og -maskiner med strøm. De er også en meget vigtige energikilde til varmepumpen, der altid bruger energien fra solcellerne, når det er muligt. 

For at få mest ud af solcellerne, så er det vigtigt at have et batteri tilknyttet. Det kan nemlig hjælpe med at opbevare og lagre strømmen, så du også har solcelleenergi, når mørket falder på, og solcellerne ikke længere arbejder på højtryk. Den strøm der ikke bliver brugt, bliver enten solgt på nettet eller hvis man har et batteri, lageret her. Så for at undgå, at du skal købe strøm fra nettet, er det en fordel at lagre det strøm solcellerne laver, på et batteri. På den måde får man mest muligt ud af sine solceller.

Solceller klimahuse

Varmepumpe

Ligegyldigt, om der anvendes en luft til luft eller luft til vand varmepumpe, så sker opvarmningen af huset ved hjælp af energien fra luften udenfor. Det betyder, at varmepumpen er med til at udnytte naturens ressourcer til at producere varme til hjemmet. Det sker ved, at de har en ventilator og en kompressor, der suger udeluften ind og sætter den under tryk. Det er med til at opvarme luften, som forsyner huset med varme. Mens luft til luft varmepumpen blæser den varme luft ind i hjemmet, så bruges varmeenergien i luft til vand-varmepumpen til at opvarme vandet i vandtanken, der fordeles ud til hjemmet.

Det giver rigtigt god mening at installere en varmepumpe i sit hjem – især når man også har solceller tilknyttet huset. Det skyldes, at varmepumperne er en yderst effektiv varmekilde. Effekten på varmepumperne er utroligt stor, og de kan helt op til femdoble udnyttelsen af energien. Det vil sige, at en varmepumpe, der modtager 1 kWh kan lave op mod 5 kWh varme.

Ventilationsanlæg

Vores huse indeholder alle et klimaanlæg. Det skyldes, at et ventilationsanlæg sætter gang i luften i et godt isoleret hus, hvor luften ellers kan stå meget stille. Det er vigtigt at holde bevægelse i luften derhjemme for indeklimaets skyld. Vi kender alle til klasselokalet, hvor luften har stået stille i mange timer. Det kan undgås i hjemmet ved at have en god ventilation, så luften udskiftes og fordeles rundt i hele hjemmet.

Hvis man vælger en luft til luft varmepumpe, er ventilationssystemet koblet sammen med varmepumpen, så det virker som en enhed. Det vil altså sige, at den luft, der blæses ud af varmepumpen, indgår i det kredsløb, som ventilationssystemet sætter i gang. På den måde får man et godt indeklima og får samtidig fordelt varmen godt rundt i hele boligen.

Det bedste resultat med god isolering

For at opnå det optimale resultat med ovenstående teknik, så er det vigtigt, at isoleringen i huset er af højeste kvalitet. Ellers vil varmen og den gode ventilation sive ud ad sprækkerne i huset, bogstaveligt talt. Hos Klimahuse sørger vi altid for, at vores huse er godt isolerede og meget tætte. Normalt ligger vores huse med en tæthed på 0,2-0,3 l/s pr. m², hvor maksimum for lavenergikravet er 0,7 l/s pr. m². Det betyder, at varmen i højere grad bliver i huset, som så skal bruge betydelig mindre tilført varme.

Læs vores andre indlæg

Ofte stillede spørgsmål om selvforsynende huse

5. december 2022

Et nyt hus, hvor design og funktionalitet går op i en højere enhed

5. december 2022

Et nyt hus med æstetikken i top

5. december 2022

Et selvforsynende hus

5. december 2022