Book møde

Bestil katalog

Hvilket tag skal du vælge til dit nye hus?

Udgivet d. 31. maj 2021

Når du skal bygge nyt hus, er der mange ting, du skal tage stilling til. Hvilke mursten skal det bygges i, hvilken form skal huset have, eller hvilket tag skal huset have?




Taget på et hus har rigtig stor betydning for husets samlede udformning og udtryk. Hos Klimahuse arbejder vi med tre forskellige tagtyper, som du helt frit kan vælge mellem uden ekstra omkostninger. Du kan vælge mellem saddeltag, fladt tag eller tag med ensidig taghældning. Men det kan være en god idé at sætte sig lidt ind i de forskellige tagtyper, før du bestemmer dig.

Saddeltag – den mest almindelige tagtype
Saddeltaget er nok den mest almindelig tagtype, der findes i Danmark. Det klassiske tag er kendetegnet ved to ens tagflader, der symmetrisk møder hinanden i toppen – og det har traditionelt en hældning på 45 grader.

Med et saddeltag er der gode betingelser for at få lavet ovenlysvinduer og dermed skabe et behageligt naturligt lysindfald i boligen. Med vinduesmulighederne er det også nemt at personliggøre det ellers klassiske tag med dine egne forslag og idéer.

Saddeltaget er altså et traditionelt, flot og symmetrisk tag, der passer godt til de fleste danske huse.

Fladt tag – et tag med et minimalistisk udtryk
Det flade tag, også kaldet built-up-tag, er kendetegnet ved den helt flade top. Taget giver et meget enkelt og minimalistisk udtryk, hvor der ikke er nogen synlig tagkonstruktion.

Det flade tag giver også gode muligheder for at lege med og variere facadehøjden. På den måde kan man give husets arkitektur noget dynamik og særpræg.

Et fladt tag har tidligere haft et lidt dårligt ry i Danmark, fordi det traditionelt kommer fra meget tørre klimaer, og det egentlig ikke egner sig til regnfulde Danmark med et fladt tag, hvor vandet ikke kan løbe ud.

I dag er kvaliteten af denne tagtype dog noget helt andet. Det flade tag bliver blandt andet lavet med en lille hældning, så regnvandet bedre kan løbe fra taget, så man undgår vandskader, samtidig med at man bevarer det flade og minimalistiske udtryk.

Ensidig taghældning – få højt til loftet
Ensidig taghældning, også kaldet pulttag, er en tagform, der, som navnet meget godt beskriver, er kendetegnet ved et ensidigt fald, og dermed kun har én hældning. Altså er den ene side af taget også typisk en del højere end den anden.

Derfor er der ofte også højt til loftet, hvilket får huset til at føles mere rummeligt. Det giver endvidere også mulighed for at udføre huset med store glaspartier, der kan give huset en masse naturligt lys.

Denne tagtype har traditionelt været mest populær blandt sommerhusejere, men er i de senere år blevet et rigtig populært valg til carporte og moderne designerhuse. Populariteten skyldes nok i høj grad, at taget går i spænd med tidens minimalistiske designtrend, samtidig med at man tilfører huset en ekstra dimension.

Det er dog vigtigt at vide, at der i mange kommuner skal søges om dispensation, da den høje side af et hus med ensidig taghældning ofte vil overskride, hvad der er tilladt ifølge lokalplanerne.

Lad os hjælpe dig med at foretage det rette valg
De tre tagtyper har hver deres stilmæssige udtryk og fordele, og vi har samlet nogle billeder af huse, som vi har bygget med forskellige tagtyper. Fælles for tagtyperne er, at du frit kan vælge, hvilket en af dem du vil have på dit nye hus, når du bygger med Klimahuse. Når du bygger med os, er et solcelleanlæg samtidig med i prisen. Se mere om, hvad der er med i prisen, når du bygger med Klimahuse.

Er du nysgerrig på at høre mere om Klimahuse, hvordan vi sikrer en tryg byggeproces, eller har du nogle spørgsmål til vores tagløsninger, skal du være velkommen til at kontakte os på tlf. +45 42 12 33 22.

Se vores katalog og bliv inspireret

Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.

Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.