Book møde

Bestil katalog

Klimahuse bygger 550 boliger i ét af Danmarks første cirkulære boligområder

Udgivet d. 8. juli 2021
Hos Klimahuse er vi ekstra glade i den her tid. Vi skal nemlig følge et af Holstebros største boligprojekter til dørs – det gigantiske og miljøvenlige byudvidelsesprojekt på Bakkegårdene blot 1,5 km fra Holstebro centrum. Målet er at skabe Danmarks første cirkulære bydel på privat initiativ, som ressource- og energimæssigt indgår 100% i eget kredsløb. Et projekt, der bliver et af vores største til dato.

Vi har købt ikke mindre end 36 hektar jord, som tidligere var hjemstedet for Lægsgaard Landbrugsskole på Skivevej. Over i alt fire etaper (svarende til ca. 70 foldboldbaner) skal vi udvikle en bæredygtig bydel med ca. 550 boliger, og de første kan allerede flytte ind i 2023.

”Det bliver helt vildt spændende at være med til at skabe det her område, og det er fedt, at det er vores idéer, der kommer i spil,” siger Carsten Jeppesen, der er direktør for og grundlægger af Klimahuse.

Diversitet og miljøvenlighed er i højsædet
I alt vil ca. 1.250 personer kunne flytte ind på Bakkegårdene, når projektet forventes at stå helt færdigt i 2027. Fokus i området er at favne diversiteten og derfor bygger vi både andelsboliger, lejeboliger og ejerboliger – både som rækkehuse og parcelhuse. Området skal således appellere til alle aldersgrupper – unge som ældre og børnefamilier. Alle boligerne er selvfølgelig bygget som lavenergihuse og omfatter minimum bygningsklasse 2020. Du er således garanteret et hus, der lever op til de skrappeste krav til indeklima og energimærkning.

Hos Klimahuse prioriterer vi højt, at der bliver tænkt klimavenligt i alle processer, når vi bygger en ny bolig, og vores vision er derfor også, at alle boligerne skal være 100 % selvforsynende med energi til den daglige drift. Alle boligerne får f.eks. solceller på taget og et mekanisk ventilationsanlæg med kølefunktion, der sørger for et perfekt indeklima og et lavt varmeforbrug. Se mere om, hvad vi lægger vægt på, når vi bygger et Klimahus.

Et selvforsynende område
Planen for området er et skabe et fælleskab med en grøn profil og målet er, at området i videst mulige omfang bliver selvforsynende. Udover de solceller, der altid er standard i Klimahuse, skal regnvandet opsamles og bruges, vha. LAR-anlæg, og den resterende strøm skal komme fra vindmøller, der selvfølgelig placeres, så de ikke genererer beboerne.

Beboerne kan samtidig se frem til en lang række fællesfaciliteter som ladestandere til elbiler, drivhuse, gårdhaver, fælleshus og køkkenhaver. Der etableres tilmed en form for gårdbutik, hvor beboerne i fællesskab kan dyrke grøntsager og passe husdyr som høns og får og endda deltage i at slagte og spise dem, hvis de har lyst. Dyrene kommer selvfølgelig til at være i et afgrænset område, så de ikke kommer til at gå rundt mellem husene.

Visionen for Bakkegårdene har længe været på plads
Visionsoplægget til Bakkegårdene er udarbejdet af Årstiderne Arkitekter i samarbejde med den lokale Holstebro-arkitekt Bo Asbjørn Christensen. Tegningerne, idéerne og visionen for området har således længe været på plads, men nu har byrådet for nyligt givet grønt lys, og hos Klimahuse er vi stolte over at være den investor, der skal gøre projektet til virkelighed.

Vil du høre mere om Bakkegårdene?

Er du blevet nysgerrig på at vide mere om Bakkegårdene og finde ud af, om en af boligerne måske skal være din? Så skal du endelig kontakte os på tlf. +45 42 12 33 22 eller salg@klimahuse.com. Vi glæder os til at høre fra dig!

Billede fra arkitekten Bo Asbjørn Christensen og Årstiderne Arkitekter

Se vores katalog og bliv inspireret

Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.

Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.

God sommer fra Klimahuse

Vi holder sommerlukket i uge 28, 29 og 30. God sommer til alle ☀️