For at skabe et energieffektivt og behageligt hjem, er det vigtigt at sikre et optimalt forhold mellem varmeforbrug og ventilation i hjemmet. Pr. 1. juli 2023 stiller bygningsreglementet et generelt krav om, at beboelsesbygninger har et naturligt grundluftskifte på 0,30 l/s pr. m2. I denne artikel vil vi derfor dykke ned i, hvordan du kan minimere dit varmeforbrug og samtidig opretholde et sundt indeklima i dit nye hjem.
Et effektivt varmeforbrug starter med en investering i kvalitetsisolering. Det sikrer, at dit hus holder på varmen og mindsker dit energiforbrug. I Klimahuse benytter vi de nyeste isoleringsteknikker og materialer, som sikrer, at dit hjem er varmt om vinteren og køligt om sommeren.
Varmepumper udnytter energien fra luften, jorden eller vand til at opvarme dit hjem. Solcelleanlæg omdanner solens stråler til grøn strøm. Ved at implementere begge energiløsninger i dit nye hjem, reducerer du din afhængighed af det traditionelle elnet, hvilket reducerer din varme- og elregning. Derfor er både et 2kW solcelleanlæg samt varmepumpe standard i alle hjem, når du bygger med Klimahuse.
Moderne ventilationsanlæg sikrer en gennemgående cirkulation af luft i hjemmet, uden at du mister varmen. Dette er afgørende for at sikre en sund luftkvalitet, hvor ventilationsanlægget samtidig kan filtrere luften for partikler og allergener. Med et Klimahus får du et hus med et perfekt afstemt indeklima hele året rundt. Alle Klimahuse opføres nemlig med mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding og kølefunktion.
Vinduerne i dit hjem spiller også en central rolle i at optimere dit varmeforbrug. Moderne lavenergivinduer sikrer, at solen nemt kan trænge igennem og bruges som en naturlig varmekilde samtidig med, at de sikrer, at varmen ikke slipper ud igen. I Klimahuse benytter vi derfor VELFAC 3-lags lavenergivinduer og -døre.
Når du bygger med Klimahuse sørger vi for, at alle hjem er individuelt tæthedstestet med mere end 10 test, samt at al teknik er individuelt funktionsafprøvet. På den måde er du garanteret et nyt hjem bygget efter det bedste energimærke, der indeholder energieffektive løsninger, som giver dig et lavt varmeforbrug og en billig energiregning – samt et sundt og behageligt indeklima året rundt.