Med et Klimahus tager du et stort skridt på vejen mod en mere klimarigtig tilværelse. Vi bygger alle vores huse, så de lever op til de nyeste energikrav og altid med et solcelleanlæg som standard, så dit hus er selvforsynende.
Når du vælger et Klimahus, gør du altså en stor forskel for klimaet. Men med små ændringer i hverdagen kan du selv gøre endnu mere for at hjælpe klimaet på rette vej. Her får du derfor 5 tips til en mere klimarigtig hverdag.
1. Tør tøj udenfor
Tørretumbleren er hurtig og effektiv, men også en stor energisluger. Undgå så ofte som muligt at bruge tørretumbleren og tør i stedet dit tøj udenfor i den friske luft. Det er både gratis og klimavenligt.
2. Tag kortere bade
I gennemsnit bruger hver person 105 liter vand om dagen. Heraf bruges en stor del, når vi går i bad og lader det varme vand strømme ud. Faktisk bruger en almindelig bruser 10-20 liter vand i minuttet. Der er altså mange liter at spare, hvis du blot afkorter dine bade med et par minutter hver gang.
3. Sorter affaldet
Mademballage, madrester, gamle reklamer og meget andet. Vi smider mange kilo affald ud hver dag. Når affaldet sorteres rigtigt, er det nemmere at genanvende, og vi sparer på den måde energi og CO2-udledning til fremstilling af nye produkter. Du kan gøre det nemt for dig selv ved at have forskellige spande i køkkenet til forskellige typer af affald. Så er sandsynligheden for, at du får det sorteret rigtigt, meget større.
4. Sluk for el-apparater
Lader du dine el-apparater stå på standby, når du ikke bruger dem? Du kan nemt spare på strømforbruget ved at slukke fjernsynet, musikanlægget eller spillekonsollen helt, når du ikke bruger dem, så de ikke står og sluger ”usynlig” strøm.
5. Drop sølvpapiret og fryseposerne
Det er nemt og praktisk, men ikke særlig godt for klimaet. Det kræver mange ressourcer at producere sølvpapir, fryseposer og andet engangsemballage, og det bliver ikke genanvendt, når det blot ender i skraldespanden med det andet affald. I stedet kan du med fordel bruge opbevaringsglas eller plastikbøtter til at opbevare maden i. Dem kan du bruge igen og igen de næste mange år.