Book møde

Bestil katalog

Klimahuse var stolt hussponsor af Nybyggerne 2023

Som samarbejdspartner leverede vi fire “råhuse” til programmet,
som parrene fik lov at indrette.

Nybyggerne 2023

I 2023-udgaven af det populære TV2-program ’Nybyggerne’ var Klimahuse stolt hussponsor, hvor vi leverede de fire råhuse til programmet. Her gik turen til Skibby på Sjælland, hvor fire spændte nybyggerpar skulle ud på deres livs eventyr, hvor de fik lov til at slippe kreativiteten fri og udfolde sig i et råt lavenergihus.

Gennem 10 hårde uger fik de fire par indrettet hvert deres klimahus, og vi er enormt imponerede over deres flotte og kreative resultater! D. 30. november blev dog afgørelsens time, da vinderparret skulle kåres til et brag af en finalefest i Skibby. Her blev Nibras og Obaid i rødt hus udråbt som vindere af Nybyggerne 2023, hvor de fik overrakt skøde og nøgler til deres nye klimahus.

I Klimahuse er vi drevet af en vision om at udvikle og levere huse, der ikke kun er smukke og komfortable, men også er enten delvist eller 100% selvforsynende. Derfor var vores råhuse til programmet bygget med fokus på energieffektivitet og bl.a. udstyret med solcelleanlæg på taget og et opsamlingsbatteri, der gør husene delvist selvforsynende.

Vores mål med deltagelsen i Nybyggerne var at inspirere og motivere deltagerne til at tænke mere grønt og integrere bæredygtige principper i deres byggeprojekter. Vi tror nemlig på, at selvforsyning ikke kun er en trend, men en nødvendighed i moderne byggeri.

Hvis du ikke har set programmet, kan du på denne side læse mere om de fire huse og se billeder af deltagernes kreative løsninger i hvert rum.

Er du interesseret i en uforpligtende byggesnak med Klimahuse?

Du er altid velkommen til at kontakte os.

Sinan Sahin

Salgschef – Midt-, Vest- og Sønderjylland samt Fyn 
Mail: 
sin@klimahuse.com
Telefon: +45 42 12 33 10

Joakim Østergård

Salgschef – Nord- og Østjylland samt Sjælland
Mail: jo@klimahuse.com

Telefon: +45 42 12 33 21

Mød de 4 par

Her er de fire seje par, der deltog i Nybyggerne 2023, som vi var stolt hussponsor af!

Gult hus

Camilla og Mads

Grønt hus

Isabella og Napthali

Rødt hus

Nibras og Obaid

Blåt hus

Winta og Albert

Læs om de forskellige rum i Nybygger-husene

I programmets første afsnit skulle deltagerne – traditionen tro – indrette deres soveværelser. Dette resulterede i fire meget flotte og forskellige rum, som du kan se lige her.

Blåt hus

I blåt hus har Winta og Albert malet deres soveværelse i en lys og indbydende gul farve. Dertil har de bygget et sengegærde af trælameller samt et garderobeskab med dekorerede låger. Winta og Alberts stil er nemlig inspireret af naturen, og så kan de godt lide at blande stilarter fra forskellige kulturer.

Rødt hus

I rødt hus vil Nibras og Obaid forene deres orientalske stil med nordisk design og materialer, som de kalder for scandi-oriental. De har derfor malet deres soveværelse i varme brune farver og selv bygget en sengeramme i træ. Væggen og rummet har de dekoreret med store buer og diverse genbrugsfund.

Gult hus

I gult hus vil Camilla og Mads skabe en hyggelig og lys stemning med kreative og kunstneriske løsninger. De har derfor indrettet deres soveværelse i en lys gul farve og bygget en grøn trægavl til deres seng, stylet med forskellige kunstplakater og genbrugsnips.

Grønt hus

I grønt hus er Isabella og Napthali inspireret af 50’er stilen og vil derfor inkorporere fliser, farver og gamle genbrugsmøbler i deres indretning. De har derfor bygget en sengeramme med indbyggede natborde, som er dækket i lyseblå fliser. Dertil vil de give et genbrugsskab nyt liv i deres helt eget walk-in closet.

Det var også Isabella og Napthalis kreative løsninger, der sikrede dem sejren i sæsonens første afsnit.