Book møde

Bestil katalog

Hvad er varmegenvinding?

Udgivet d. 10. november 2021
Du er sikkert stødt på udtrykket varmegenvinding et par gange i forbindelse med nybyg. Men hvad er varmegenvinding egentlig? Og er det overhovedet en fordel at have i dit nye hus? Det får du svaret på her.
Varmegenvinding er en avanceret funktion, som du finder i nogle af de nyere ventilationsanlæg. Med varmegenvinding genbruges varmen fra dit hus til at forvarme den friske luft, der blæses ind. Processen sker i en varmveksler, hvor den varme luft, der suges ud, bruges til at forvarme den luft, der blæses ind, så du ikke skal bruge penge på at varme det op, inden det blæses ind i huset. Eller så du ikke får koldt luft blæst ind i huset, der så efterfølgende skal varmes op.

Fordelene ved varmegenvinding er mange
Varmegenvinding er generelt en energibesparende metode til at sikre et godt indeklima i dit hus. Lufter du meget ud ved at åbne vinduer, får du selvfølgelig også frisk luft ind i dit hjem, men du mister samtidig meget varme. Er du f.eks. allergisk over for pollen, er varmegenvinding også en bonus for dig, fordi du får frisk luft i dit hus uden at skulle åbne vinduerne. Med varmegenvinding slipper du ganske enkelt for at lufte ud i tide og utide. Fordelene ved varmegenvinding er derfor mange, herunder:

• Du sparer penge på din varmeregning, fordi du genbruger varmen i huset.
• Du får frisk luft uden af bevæge dig udenfor.
• Du kan få frisk og kølig luft om sommeren.
• Du bliver ikke generet af allergier indendørs, fordi luften bliver filtreret.
• Du holder husets luftfugtighed lav.
• Du undgår lugte og skadelige stoffer.
• Du øger husets værdi, fordi det muligvis stiger i energimærke.

Få varmegenvinding med Klimahuse
Hos Klimahuse er din komfort førsteprioritet. Derfor har vi valgt, at ventilationsanlæg med varmegenvinding er med i prisen, når du vælger os til at bygge dit nye hus. På den måde sikrer vi, at du får et hus med et perfekt afstemt indeklima hele året rundt. I det anlæg som vi har valgt, er der også en funktion, så du har komfort køl i dit hus om sommeren, mens en stor del af ventilationsanlæggets drift bliver dækket af de solceller, der også er med i prisen, når du bygger med os. Drømmer du om et klimavenligt hus? Så kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak om dit drømmehus.

Se vores katalog og bliv inspireret

Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.

Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.