På Tvillingerne 7 finder du et rigtig familievenligt projekthus*. Huset er ideelt til en familie, der vil have et hus med god værelsesplads og en planløsning, der udnytter alle kvadratmetre til fulde.
Et hus med god værelsesplads
Huset er i alt 191 m2 og udover et soveværelse med tilhørende walk-in closet og badeværelse, er der tre gode værelser. De tre værelser er placeret i den ene ende af huset, hvor der også er badeværelse, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler og en fordelingsgang med ovenlysvinduer og indbygget alkove. Husets centrale rum er det dejlige køkken-alrum, hvorfra der er udgang til to terrasser, hvoraf den ene er sydvendt og overdækket. Køkken-alrum og stue er opdelt af en skillevæg.
Til huset hører en 63,9 m2 sammenbygget carport samt et 12,6 m2 integreret redskabsrum. Derudover har huset et 2kW solcelleanlæg.
Et hus, der lever op til de skrappeste krav til indeklima og energiforbrug
Ligesom alle vores huse opfylder huset bygningsklasse 2020. Det betyder, at det lever op til de skrappeste krav til indeklima og energiforbrug. Udover solcelleanlægget er der i huset mekanisk ventilation, mens der laves individuel tæthedsprøve (Blower Door Test) og energimærke.
Huset er, ligesom alle vores huse, bygget med et væld af kvalitetsløsninger – rent faktisk får du kvalitetsløsninger for mere end 300.000 kr. i et klimahus. Se mere om, hvad der er med i prisen.
Nybyggerkvarter tæt på Holstebro centrum
Huset er beliggende i Hornshøj, der er et nybyggerkvarter i det nordvestlige Holstebro. Kvarteret lever op til de fleste familiers behov. Der er kort afstand til indkøb og offentlig transport, mens flere skoler er en cykeltur væk. Du er samtidig tæt på dejlige naturområder, og da Holstebro centrum er blot omkring 3 km væk, kan du nyde godt af byens faciliteter, herunder idræts- og kulturoplevelser for store og små. Det er også nemt at komme på motorvejen, da tilkørslen er ca. 4 km. væk.
* Huset er endnu ikke opført.
Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.
Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.
Vi vender tilbage hurtigst muligt.