Adresse
Birkelyst 113, 7430 Ikast
Status
Type
Længehus
Størrelse
170 m2
Pris
Solgt
Her får du et særdeles funktionelt og velindrettet hus, der er placeret i et nybyggerkvarter. Huset er f.eks. perfekt til børnefamilien.
Tre gode værelser og et stort køkken-alrum
Huset er på 170 m2, og alle kvadratmetre er udnyttet til fulde. Huset har 3 gode værelser med laminatgulve, et soveværelse med walk-in closet, to badeværelser, stort køkken/alrum og stue i åben forbindelse og med udgang til haven, en entré, et bryggers med vask og bord og plads til tørretumbler og vaskemaskine samt et depot.
I huset er der god akustik takket være troldtekt lofter. Derudover er der i huset klinke- og laminatgulve samt glatte vægge med filt.
Til huset hører en carport og et isoleret skur, der begge er opført i vedligeholdelsesvenligt Ivarplank, og fra carporten er der direkte adgang til huset. Huset har samtidig Velfac træ/alu vinduer, og det er opført i mursten og ensidig taghældning med tagpap med listedækning.
5 kW solcelleanlæg inkluderet i prisen, så du kan spare på energiregningen
Lige nu kører vi en kampagne, og det betyder, at når du køber det her hus, får du et 5 kW solcelleanlæg med inverter og 5 kW batteri* med i prisen. Du får samtidig et hus med de nyeste teknikker inden for varmeforsyning. For dig betyder det, at du får et hus med et meget lavt forbrug af varme og el. I huset finder du, udover solcelleanlægget, en masse kvalitetsløsninger herunder:
• Ventilationsanlæg med varmegenvinding på både luft og vand.
• Luft til vand varmepumpe.
• Vandbåren gulvvarme i hele huset.
• Carport og isoleret skur i Ivarplank.
• Troldtekt.
• HTH-køkken.
• Velfac vinduer.
• Væghængte toiletter.
• A2020 energimærkning.
Se mere om, hvad du får med i et klimahus lige her.
*Solceller bliver placeret på carporten, og inverter/batteri i depotet.
Børnevenligt kvarter
Huset er beliggende i et kvarter med godt naboskab. Kvarteret er et børnevenligt lavenergiboligområde i den sydvestlige del af Ikast by. Når du bor her, er du tæt på børnehaver, skoler, gymnasier og indkøbsmuligheder, samtidig med at der er natur tæt på. Der er rig mulighed for gode gåture hen til søer eller langs marker.