Book møde

Bestil katalog

Gennemgang af huset, når det er færdigbygget

Udgivet d. 3. oktober 2022

Når dit nye hus er færdigbygget, skal det gennemgås for at sikre, at det lever op til det aftalte. Ved gennemgangen (også kaldet afleveringsforretningen) mødes bygherren med enten entreprenøren eller håndværkeren for at gennemgå huset. Ønsker bygherren en ekstern sikkerhed, kan man også vælge at hyre en byggesagkyndig, der er bekendt med den hustype, som er bygget.

 

Hvad indebærer afleveringsforretningen?

En afleveringsforretning er både juridisk og formelt bindende, og når gennemgangen er overstået, kan du endelig få nøglerne til dit nye hus.

Ved gennemgangen bliver huset gennemgået fra ende til anden for at sikre, at alt virker, og at der ikke er nogle fejl og mangler. Den ideelle situation er, at der slet ikke er noget at komme efter, men det er sjældent tilfældet, at et byggeri er helt fejlfrit.

Ofte vil der være nogle småfejl eller mangler, som kræver udbedring. Det kan f.eks. være manglende malerreparationer eller manglende fejeliste. Er det tilfældet, kan huset i mange tilfælde godt overdrages til dig, men der laves en skriftlig aftale om, at manglerne bliver udbedret inden for et par uger. Fremkommer der under gennemgangen større mangler og fejl, f.eks. problemer med el, vand eller varme eller manglende malerarbejde eller montering af elementer, skal du ikke acceptere at overtage huset, før problemerne er blevet fikset. Der er typiske tale om væsentlige mangler, hvis manglerne er så slemme, at de forhindrer dig i at tage huset i brug. I sådan en situation bliver der i stedet aftalt en ny afleveringsforretning, når manglerne er udbedret.

 

1 års og 5 års gennemgang

Når afleveringsforretningen er overstået, kan du som nævnt tage dit hus i brug, men det betyder ikke, at der ikke bliver taget hånd om eventuelle fejl og mangler, som ikke blev fundet, da du fik overdraget huset. I byggekontrakter er der nemlig ofte aftalt en gennemgang 1 og 5 år efter, at du er flyttet ind. Her gennemgås huset igen for at se, om der er fejl og mangler, som ikke blev fundet, da du overtog huset. I begge gennemgangene er fokus derfor på skjulte fejl og mangler, og der bliver ikke taget hånd om almindelig slid.

Inden gennemgangene er det en god idé, hvis du har nedskrevet eventuelle mangler. De kan så blive gennemgået, og hvis I er enige i manglerne, noteres de i det, der kaldes en eftersynsprotokol. I den forbindelse er det også vigtigt at aftale, hvornår manglerne skal være udbedret.

 

Få et hus af højeste kvalitet med Klimahuse

Når du bygger nyt hus med Klimahuse, sørger vi for, at du får overleveret et hus af højeste kvalitet. Vi trykprøver, funktionsafprøver og indregulerer alle huse individuelt. Det er ikke alle byggefirmaer, der gør det, hvis de har bygget flere huse i samme område. Desuden laver vi fysiske gennemgange ved både 1 års og 5 års gennemgang. Ikke alle byggefirmaer gennemfører gennemgangene fysisk, men tager i stedet for gennemgangen over telefonen. For os er det dog vigtigt, at vi kommer ud og gennemgår dit hus sammen med dig, så vi er sikre på, at alt er, som det skal være. For os er det en helt naturlig service. Vil du høre mere om, hvordan det er at bygge nyt hus med Klimahuse? Kontakt os endelig. Vi glæder os til at besvare dine spørgsmål.

Se vores katalog og bliv inspireret

Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.

Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.