Book møde

Bestil katalog

Fundamentet er grundlaget for dit nye hus

Udgivet d. 23. juni 2021

Et godt fundament er helt essentielt, når man skal bygge et nyt hus. Fundamentet er nemlig det, der skal bære vægten og stabilisere huset.


Et dårligt fundament vil med stor sandsynlighed føre til skæve gulve, revner i husets mure, dårligt indeklima og i værste fald en sammenstyrtning. Derfor har fundamentet afgørende betydning for, om huset kan holde både sin form og kvalitet.

Hvordan sikrer man et godt fundament?
Første skridt er en grundig undersøgelse af grunden, hvorefter udgravningen kan gå i gang. Her graves typisk mellem 90 og 120 cm ned i en rende, indtil man finder bæredygtigt jord. Herefter laves et stabilt underlag til fundamentet.

Og så skal fundamentet støbes – her skal den rende, man har gravet ud, fyldes med beton og planes, og der skal laves terrændæk.

I den forbindelse er det vigtigt, at betonen, der bliver brugt til udstøbningen, passer til den bygning, der skal bygges ovenpå. Beton karakteriseres her ofte ved, hvor stærkt det er. Altså hvor stort et tryk, som betonen kan modstå.

Hvor stærkt skal betonen være?
Man bruger typisk en lidt lavere betonstyrke i det nederste lag (i renden) og en højere styrke i øverste lag (på pladen).

Det anbefales, at man bruger en betonstyrke på 12-15 megapascal (MPa) til fundamenter til parcelhuse. Til sammenligning anbefales det at bruge en styrke på 25-35 til højhuse og omkring 8 MPa til et drivhus.

På pladen anbefales det at bruge beton med en styrke på minimum 20 MPa.

For at sikre det gode fundament, har vi hos Klimahuse dog valgt at skrue lidt op for styrken. Som standard bruger vi derfor beton af styrken 16 MPa i renden og 25 MPa på pladen.

Det har vi valgt at gøre netop for at sikre os, at vores huse har et solidt og stabilt fundament. For selvom husets fundament ikke er synligt, så er det husets måske vigtigste konstruktion.

Fordi vi bruger beton med høj MPa som standard, betyder det også, at vi i 99% af vores byggerier undgår ekstra fundering til vores huse – og dermed slipper du også for den ekstra udgift ved ekstra fundering.

Skal vi hjælpe dig med at bygge et hus med et stærk fundament?
Hos Klimahuse bygger vi miljørigtige huse i hele landet. Kendetegnet ved alle vores huse er, at de er bygget med kvalitetsløsninger for 300.000 kr. inkluderet i prisen. Med et klimahus får du derfor som standard bl.a. solcelleanlæg, et mekanisk ventilationsanlæg med kølefunktion og Velfac trelags lavenergivinduer og –døre. Læs mere om, hvad der er standard i et Klimahus.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om Klimahuse, hvordan vi bygger vores huse, eller har andre spørgsmål. Kontakt os. Vi ser frem til at høre fra dig.

Se vores katalog og bliv inspireret

Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.

Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.