Børneværelset er meget mere end bare et rum med en seng og et skab. Det er en legeplads, en hule og en rolig base, der med tiden forvandles til en teenagezone med lektier, skærme og vennebesøg.
I denne artikel får du inspiration til, hvordan du fra start kan indtænke både planløsning, fleksibel indretning og opvarmning i dit hus. På den måde kan du sikre et børneværelse, som både er praktisk, komfortabelt og økonomisk.
En af de mest effektive måder at skabe fleksibilitet på er at tænke i værelser, der kan deles eller slås sammen. Det kan blandt andet være i form af et stort værelse, som på sigt kan opdeles i to, når børnene får brug for hver deres base. Omvendt kan der også vælges to mindre værelser, som kan lægges sammen til ét stort rum med en skillevæg, der senere kan fjernes.
Således kan huset følge familiens behov – fra småbørnsårene til teenagelivet – uden at du skal ændre hele husets planløsning.
Et godt børneværelse har ofte flere funktioner, og det kan derfor være en fordel at inddele rummet i zoner. Et konkret eksempel er en sovezone med ro og dæmpet belysning, en legezone med gulvplads og opbevaring samt en ”arbejdszone” med skrivebord og optimal belysning.
Ved at indtænke zonerne allerede ved placering af stikkontakter, vinduer og opbevaring, bliver det også lettere at justere på indretningen i takt med, at børnene bliver ældre.
Et børneværelse fungerer bedst, når opbevaringen er nøje gennemtænkt. Det gør det nemmere at holde orden og bidrager desuden til en mindre kaotisk hverdag. Generelt bidrager praktisk opbevaring også til, at værelset kan skifte karakter, uden fyld og rod overtager.
Her kan du overveje at implementere indbyggede skabe eller opbevaring i fuld væghøjde. Fleksible reoler og moduler, der kan flyttes og udskiftes, er også en smart løsning. Desuden er skuffer og bedrollers under sengen genialt, når det kommer til skjult opbevaring.
Udover indretning skal et børneværelse også være rart at opholde sig i – om det er en morgen i februar eller en varm sommeraften. Hos Klimahuse arbejder vi med lavt energiforbrug og moderne opvarmningsløsninger. Det betyder, at børneværelserne både er lune og komfortable – uden at varmeudgiften løber løbsk.
Hos Klimahuse hjælper vi dig med at planlægge børneværelser, der både fungerer i småbørns- og teenageårene. På den måde får du et hjem, der kan følge familiens behov i mange år – med høj komfort og lavt energiforbrug som en naturlig del af hverdagen.
Vil du gerne have inspiration til, hvordan dit nye, miljøvenlige drømmehus kan se ud? Så tag et kig i vores katalog. Du kan blandt andet blive klogere på vores hustyper, hvordan vi sammen med dig skaber et miljørigtigt alternativ samt se en masse billeder fra vores tidligere byggeprojekter. Og så får du selvfølgelig også mere viden om, hvem vi er.
Bestil vores katalog her og få en online udgave leveret direkte i din indbakke.
Download salgsmaterialet gratis og læs mere om hele projektet. Udfyld formularen - og modtag herefter det hele på mail.