Få inspiration til, hvordan dit drømmehus skal se ud. Igen i år har vi et udstillingshus på Byg & Nyt, der er Danmarks største byggeudstilling.

Når du skal bygge nyt, er der mange valg, der skal tages og ting, som du skal forholde dig til. En inspirerende del i hele research-fasen kan være at besøge et udstillingshus, da du her kan få meget håndgribelig inspiration til, hvordan netop dit hus skal se ud.

Et funktionelt vinkelhus til hele familien

Igen i år har vi bygget et udstillingshus på Danmarks største byggeudstilling Byg & Nyt. Huset er på 191 m2. Det er et særdeles velindrettet og funktionelt vinkelhus med plads til hele familien. Huset har bl.a. et køkken/alrum og en stue med store vinduespartier, tre gode værelser med indbyggede skabe og en overdækket terrasse. Huset er arkitekttegnet og opført med nogle af de nyeste teknikker inden for varmeforsyning og med et 6kW solcelleanlæg med batteriløsning. Det betyder, at der er et meget lavt forbrug af el og varme. Derudover er der installeret et effektivt ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvilket sørger for et perfekt indeklima.

Du får en masse ekstra med i et Klimahus

Vi bygger altid vores huse med kvalitetsmaterialer – faktisk får du kvalitetsmaterialer for ca. 300.000 kr. med i prisen, når du køber et Klimahus. Med vores udstillingshus får du bl.a.:

  • Et solcelleanlæg
  • 3 lags Velfac alu/træ vinduer i sort
  • Inventar og hvidevarer til køkken, bad, entre, bryggers og værelser fra HTH
  • Bruseløsning fra Unidrain
  • Kvalitetsarmaturer fra Cassøe
  • Energimærkning A2020
  • Betaling først ved overtagelse

Kig forbi Byg & Nyt hver søndag

Du finder vores udstillingshus i Lind, lige uden for Herning. Adressen er Tavlund Ege 27. Huset er åbent hver søndag fra kl. 13-16, hvor vi altid er klar til at fortælle dig om alle de fordele og muligheder du har, når du bygger nyt hus i samarbejde med Klimahuse. Så tag familien under armen og lad dine husdrømme få frit løb. Vi glæder os til at give dig en masse boliginspiration.