Skal 2020 være året, hvor du får indfriet din drøm om et nyt og klimavenligt hus?

Så er det bare med at læse videre. Vi bygger nemlig parcelhuse på 14 attraktive byggegrunde i Birkelyst – Ikasts nye lavenergiboligområde tæt på uddannelsesinstitutioner.

Klar til indflytning i foråret 2020
De første parcelhusene er klar til indflytning allerede i forsommeren 2020, og flere af husene er nu sat til salg på EDC. Se f.eks. huset på Birkelyst 137 på 170 kvm. Kendetegnet for alle husene er selvfølgelig, at de alle bliver bygget med udgangspunkt i nye byggeteknikker og den nyeste klimateknologi. For dig betyder det, at du får et hus med et meget lavt energiforbrug i form af varmgenindvinding, solceller og luft til luft varmepumpe. Du kan derfor også vælge at blive enten helt eller delvist selvforsynende med din energi, via batteri løsning til solcellerne.

Ikke alle husene er bygget, så der er også rig mulighed for at du kan sætte dit personlige præg på huset. Eller du kan vælge et hus, hvor rammerne er bestemt, men hvor du kan være medbestemmende på for eksempel, gulve, klinker og inventar. Fælles for alle husene er, at de leveres med Klimapakken, der indeholder kvalitetsløsninger for 300.000 kr.

Birkelyst – naturskønt område og børnevenligt kvarter
Husene bliver opført i Birkelyst, der er placeret i den sydvestlige del af Ikast by. Det er et grønt område, tæt på et næsten nyt boligområde og med gode muligheder for at komme til og fra byen. Birkelyst er nemlig mindre end 5 minutters kørsel fra tilkørslen til motorvejen, som forbinder Herning med Aarhus. Og så kan du selvfølgelig også nyde godt af alle de faciliteter, som Ikast har at byde på: Et rigt idrætsliv, gode indkøbsmuligheder og gode stisystemer til daginstitutioner og skoler – for blot at nævne nogle. Området har dermed alt, hvad den moderne familie kan ønske sig.

Er du interesseret i at vide mere om husene, området eller har du andre spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 42 12 33 22.